Ølgod Put og Take Fiskesø
Der er ikke toilet, der er ikke rensbord, eller kiosk, faktisk er der ikke noget udover en sø med ørreder og andre arter, flot natur, bænke og nogle skraldespande. Er man til det rustikke og uspolerede og vil man gerne føle at man fisker i en rigtig sø og ikke i et opgravet hul i bondemandens mark, er Ølgod Fiskesø stedet at tage hen.
Der udsættes ørreder fra 1,5 kg og op til 7-8 kg.
Regler:
1. Fiskeriet må først påbegyndes når fiskekort til søen er købt og betalt.
2. Kortet skal fremvises på forlangende af fiskekontrollen.
3. Der må kun fiskes med 1 stang pr. fiskekort.
4. Forfodring er strengt forbudt
5. Der må ikke anvendes mider/maddiker i søen.
6. Der er ingen fangstbegrænsning i den tid kortet gælder.
7. Fangede fisk må ikke genudsættes. (ørreder)
8. Gedder er fredet i April måned.
9. BORTKAST IKKE AFFALD, MEN BRUG DE OPSTILLEDE SKRALDESPANDE, eller tag affaldet med hjem.
10. Brug af åben ild er forbudt.
11. Hunde skal føres i snor.
12. Enhver form for sejllads i søen er forbudt.
13. Alle former for overnatning ved søen er forbudt.
14. Beskyt naturen og værn om det dyreliv der er ved søen.
15. Vis hensyn overfor andre lystfiskere.
16. Overtrædelse af en eller flere regler vil medføre bortvisning fra området eller evt. konfiskation af fiskegrej og politianmeldelse.
17. Ved at følge reglerne kan alle have det rart ved søen.. Det er vel derfor vi kommer her.
Åbningstider:
Søens åbningstider er fra kl. 6.00 til 22.00 i perioden 01.september til 31.maj.
I perioden 01. juni til 31. august er de ad fra kl. 5.00 til 23.00
Alt fiskeri foregår indenfor dette tidsrum, køber man kort som rækker ud over, er dette for egen regning.
Konkurrencer:
I løbet af året afholdes 6 åbne konkurrencer og derudover en lukket konkurrence for klubbens medlemmer.
Fiskekort kan købes hos:
Sportigan, Torvegade, 6870 Ølgod eller Tankstation, Herningvej 1, 6870 Ølgod. (statoil, 24H eller hvad den ellers skifter navn til.)
Så blev det lige til 2 mere en tidlig torsdag morgen. Der gik masser af dovne fisk i overfladen den varme morgen, og der blev end da sat flere ud mens jeg var der.
Havde jeg ikke kastet min sidste bombarda i et træ på den modsatte side af søen, er jeg sikker på jeg havde fanget flere hehe.
Lille Teglværks-sø der er noget dybere end den ser ud. Bare kig på nogle a bredderne, og forestil jer den samme stigning er under vandet.
Mange små huller hvor man kan stikke en spinne stang ud og svirpe rundt om nogle siv, men også åbne områder hvor man kan svinge den lange bombarda.
Har besøgt søen 2 gange over 5 timer i år “so-far” er blevet til 6 hug, hvor 4 blev landet.
Taget på regnbue-powerbait og kobber spinner med røde prikker, ca. 1-2m under overfladen.