Stenbrudssøen

Søen er tilføjet: 9. januar 2014 | Sidst opdateret: 16. januar 2024 | 1 kommentar

Bornholms største put and take sø – Stenbrudssøen – beliggende ved Nexø Familiecamping.

Søen har et vandspejl på hele 23.000m2 i varierende dybder helt op til 18 m.

Søen er et gammelt sandstensbrud tæt på Østersøen, som bevirker at saltindholdet i søen er det samme som i Østersøen. Dette giver gode og gunstige forhold for fiskene.

Hele familien kan deltage ved søen, som også er et utrolig naturskønt område.
Har man indløst fiskekort må der fiskes i Stenbrudssøen.

Hele sommeren bliver der løbende udsat Regnbueørreder op til 5 kg.

I søen kan fanges flere fiskearter:
Regnbueørred, laks, sandart, aborre, skalle, karusse, suder og ål.

I søen må der fiskes med alt sportsligt fiskegrej og agn.

Der er også mulighed for at fiske efter ål og sandart om natten.

Leje af fiskestang kr. 50, sker hos Nexø Familiecamping og der skal lægges et depositum på kr. 250
Nexø Familiecamping har middags lukket 12.00-14.00.
Camping Pladsen er lukket medio september – ultimo april.

Kommentarer & Fangstbilleder (1)

  1. brian lind siger:

    fanget i juni måned 2013.. syntes selv der er mest aktivitet fra slutningen af april til slutningen af maj 🙂

Skriv en kommentar eller upload et fangstbillede